fbpx
Har du brug for svar?

De ofte mest stillede spørgsmål

Her finder du FAQ afsnittet med de ofte mest stillede spørgsmål om clairvoyance, healing, karmasittings og kanaliseringer. Finder du ikke svaret du søger, er du velkommen til at kontakte mig.

Som clairvoyant kommer jeg ikke med endegyldige sandheder, men råd som du frit kan vælge at følge.

Kort sagt går jeg ind i din energi og “læser” dine følelser og oplevelser i dette og tidligere liv. Jeg får beskeder om, hvad der er aktuelt i dit liv, og din selvudvikling, lige nu. Det kan være om alt fra arbejde, familie, bolig til personlige ting. Jeg går ind til kernen af problemet og giver dig redskaber til, hvordan du kan arbejde med det, og hvor du dig kan søge hen, hvis det kræver professionel hjælp.

Læs mere om clairvoyance her.

Ja, der er altid sat tid af til at stille spørgsmål til sidst i en session. Der er som regel tid til 2-3 spørgsmål afhængigt af dybden af dem. Du kan spørge om stort set alt – Grundet etik stiller jeg dog ikke ind på 3.person, død og sygdom.

Synes du noget er pinligt at spørge om, så gør det alligevel! Du er sikkert ikke den første der stiller det spørgsmål. Desuden har jeg tavshedspligt og dømmer ikke. Det er din tid, så udnyt den til det du har brug for at vide noget om.

Læs mere om muligheden for at stille spørgsmål

Jeg spår ikke, men kan fortælle dig det mest sandsynlige udfald på dit spørgsmål. Jeg ser på, hvordan din vej ser ud, ud fra det udgangspunkt du kommer til mig med. 

Jeg kigger på dine muligheder og mulige forhindringer – Du har din frie vilje, så ting kan udvikle sig anderledes afhængigt af de valg du træffer undervejs. Jeg giver dig et indblik i din fremtid ud fra, hvor du er lige nu og her. Ændrer du kurs efter sessionen, kan udfaldet se anderledes ud.

Læs mere om clairvoyance her.

Jeg arbejder under et etisk regelsæt og går derfor aldrig ind i 3. person under en session. Det ville være som at læse nogens dagbog uden tilladelse. Jeg fokuserer udelukkende på dig, men kan stille ind på relationen mellem dig og en anden. Her kan jeg give dig redskaber til, hvordan du skal forholde dig og hvad du kan gøre f.eks. i forbindelse med en konflikt mellem jer.

Læs mere om muligheden for at stille spørgsmål

Optimalt bør du lade der gå ca. 6 mdr. fra du har fået en fuld clairvoyance session, til du får en ny.

Under en session går vi dybt, og der bliver derfor sat godt gang i energierne. Energetisk arbejde er hårdt. Du har brug for at restituere og “lande” i dig selv igen efter, og give plads til at arbejde med det der er kommet frem under sessionen.

Ønsker du at få mest muligt ud af din session bør du vente. I nogle tilfælde vil det være muligt at få en clairvoyance inden 6 mdr. Er du i tvivl, kan du altid kontakte mig, for at spørge. I sådanne tilfælde stiller jeg ind på dig, for at se om du har brug for at vente længere tid, eller om en ny session vil være gavnlig for dig.

Det gør ingen forskel. Afstand forhindrer mig ikke i at komme i kontakt med dig og din energi, men nogle har nemmere ved at være i energien sammen med mig, hvis vi fysisk sidder overfor hinanden.

En online session kan altså være ligeså god som en fysisk. For nogle er det enten bare mere praktisk eller komfortabelt at sidde i deres eget hjem. Det er op til dig at mærke efter hvordan du helst vil have det.

En karmasitting kan kort beskrives som et tilbageblik i tidligere liv. Som clairvoyant kan jeg hjælpe dig med at få indsigt i et tema du har svært ved at slippe fri af, fordi det stammer fra et liv du ikke husker. Det kan være et tema der blokerer dig på bestemte livsrområder i dit nuværende liv.

  • Det kan være at du begår den samme “fejl” i dit dating-liv igen og igen.
  • Måske du har et stort behov for kontrol, hvilket forhindrer dig i at tage chancer i din karriere.
  • Måske har du en uforklarelig frygt for noget, uden at vide hvor den kommer fra: f.eks. for vand, mørke eller døden selv.

Det kan være det meste, stort som småt, du ønsker at vide mere om.

Formålet er at forløse den karma, der fastholder dig i temaet. Du får indsigt i temaet og konkrete redskaber til at slippe karmaen i dette liv, og opløse det uhensigtsmæssige mønster der hæmmer dig, så du kan blive fri af det og udvikle dig.

Læs mere om karmasittings her.

I princippet, så ofte du har lyst, da healing tilfører dig energi og styrker og afbalancerer dit eget energetisk flow.

Det kan dog være intenst, da healing sætter gang i mange indre processer. Særligt, hvis du har undertrykt en masse, der skal op til overfladen.

Står du midt i en personlig udvikling, kan det dog være gavnligt at modtage flere healinger indenfor et kortere tidsrum, for at sætte godt gang i processen og få åbnet op, så du kan arbejde videre med energien selv. Præcist hvor mange afhænger af din specifikke situation.

Læs mere om healing her.

Som clairvoyant går jeg ind i din energi og læser dig – Dine følelser og oplevelser, for derigennem at finde frem til de mønstre du holder fast i, der ikke er hensigtsmæssige for dig. Jeg ser på, og giver dig redskaber til, hvordan du kan udvikle dig. Ved en kanalisering stiller jeg mig til rådighed for guider på et højtvibrerende plan, og lader dem arbejde igennem mig. Jeg læser ikke din energi og får derfor ingen input om dig eller, hvor du er lige nu. Jeg videregiver blot de budskab der kommer. 

Læs mere om kanalisering her.

Fjernhealing foregår der hvor du har lyst. Du kan altså være hvor som helst – i dit hjem eller et andet sted, og modtage healing på et dertil aftalt tidspunkt. 

Hvad du foretager dig imens du modtager healing, er op til dig. Jeg vil dog anbefale, at du enten sidder eller ligger et behageligt sted, så du kan slappe helt af, mærke og få mest muligt ud af healingens egenskaber. Uanset hvad vil jeg være i stand til at gå ind i din energi og heale på den på samme måde som ved en fysisk healing. 

Læs mere om healing her.

Spørg clairvoyanten

Har du brug for svar?

Hvis en clairvoyance session er mere end hvad du har brug for, så kan jeg stadig hjælpe dig. Står du overfor en vigtig beslutning, eller har du brug for afklaring på et spørgsmål, der fylder meget hos dig, har du mulighed for at få svar, på stort set ethvert spørgsmål du måtte have.